ALTERTAVLEN

Hornepraesten.dk

Tavlen 1: Brødre, velyndere og flinke fyre

Udgivet den 01. juni 2018


Eckersberg skriver i en ansøgningen til akademiet, at nogle venner og velyndere vil yde ham et lån på 600 rdl, svarende til 1½ års rejsestipendium, som Eckersberg allerede var blevet tildelt uformelt, men først kunne komme afsted på i 1812. Det godtager kongen, der også har kaldt Eckersberg "en flink fyr", og det betyder, at Eckersberg kan benytte sig af den kørelejlighed til Paris, som Tønnes Christian Bruun de Neergaard har tilbudt ham. Se med på filmen om hvad denne personkreds af brødre, velyndere og flinke fyre har at gøre med kompositionen af alterbilledet i Horne Kirke.



Tavlen 2: Fri mig for franske kvinder

Udgivet den 29. maj 2018


Da Eckersberg slår sig ned i Rue de Beaune ved ankomsten til Paris i 1810, er han næppe klar over, at han bosætter sig i nabohuset til det hus, hvor Voltaire døde i 1778. Hvad tænkerens tanker og arbejde har betydet for bla. kvinder, opdager han til gengæld hurtigt i den by, der endnu må kunne gøre enhver overborgermester i den ganske verden grøn af misundelse. Pariserinderne sidder på café og drikker snaps og på akademiet maler de efter nøgenmodeller - af mænd! "Jeg skal ihvertfald aldrig have en pariserinde til kone.." skriver han til vennen Gebauer. Men store steder er ikke sådan helt at holde stand imod, og inden der er gået to år, har Eckersbergs smukke elskerinde fra Paris fundet sig en helt fremtrædende plads i alterbilledet til Horne Kirke. Han holder sig dog til fremover kun at ægte kvinder fra København og kun af den inderste inderkreds af kunstmiljøet. Men det er ikke uden grund, at der står "Paris 1812" nede i højre hjørne af Tavlen i Horne. Se med på filmen her, hvad Paris har betydet for alterbilledet.

© Copyright. All Rights Reserved.

Mere end nyttig viden...

Sognepræst

Jesper Hartvig Svärd

Præstegårdsgyden 6, Horne

5600 Faaborg

Jesper Svärd