Blytaget

Blytaget på Horne Kirke


Horne Rundkirke er en af de få middelalderkirker på Fyn, der endnu har et bevaret blytag. Taget blev fornyet i 1990. Sidst det var lagt om, var i 1734. Sådan et tag holder altså 250 år. Men det kræver allerede opmærksomhed nu, især på sydsiden, hvor der efter knap 30 år, har været lidt smålapninger. Og når det bliver endnu ældre, er det meget dyrt i vedligehold. Sydsiden, der er mest udsat, skal lægges om indenfor 100 år. Der var derfor ikke mindre end 8 mesterplader  ved nedtagningen til at fortælle lidt om hvem der har været på taget siden 1734.

Blytaget på Horne Rundkirke

Blypladerne på kirkens tag vejede ved nedtagning 19 ton. De hviler på granlægter overvejende fra 1734. Tagkonstruktionen er i eg og er ældre. Konstruktionen er 3 stokværk høj og hviler på fire ottekantede piller inde i kirken.

Blyet til vore kirker er kommet med skib fra England og Spanien. Man regner med, at man har importeret omkring 30.000 tons bly til kirkerne i Danmark. Da der regner mellem 1 og 1½ millimeter af pladernes tykkelse af i deres levealder, må det antages at jorden omkring kirkerne, er mere end godt forurenet af bly.


Man regner med, at taget over rundkirken har set ud som i dag, ihvertfald fra omkring 1588 hvor Erik Bille lavede store ombygninger af kirken. Samtidig opførte han Hvedholm, der hvor slottet ligger nu. Slottet der ligger på stedet, er dog af langt nyere dato....

 

Det nuværende tag


Kirkens tag er oplagt af blytækker Teddie Hermansen fra Åbybro i 1990.

Blytækkeren der omlagde taget i 1734 kom fra Als og hed Christian Clausen. Han var ud af et blytækkerdynasti gennem 3 generationer, der virkede i Sønderjylland og på Sydvestfyn.

Senere har en Andreas Däncke fra Odense været på taget, også i 1700 årene. Hans navneplade er 324 cm lang og vejede over 100 kg. Sådan en plade kan ingen blytækker lave i dag.

Mere end nyttig viden...

Sognepræst

Jesper Hartvig Svärd

Præstegårdsgyden 6, Horne

5600 Faaborg

Jesper Svärd

© Copyright. Hornepraesten 2018.