Dåb

Genfødt så man kan blomstre...

 

...i et fællesskab med andre mennesker.

 

Dåb

 

"Du skal op til præsten og have vand i håret..." Hvor har nybagte fædre sagt den sætning mange gange til deres lille baby i mit nærvær...og der sker jo heller ikke andet...

 

Nej, der sker ikke noget med os, når vi bliver døbt. Andet end vi får vand i håret. Det er ikke som, når vi kommer på sygehus og bliver sprittet af og der flyttes rundt på lemmer og organer. Så kan vi se, at der er hændt os noget. Vi kan se og mærke forskellen. Det er mekanik på et højere plan.

 

Sådan er det ikke med troen. Tro handler om tillid og kærlighed, sådan som det kan opstå i samtale mellem to parter. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at den tro og den tillid opstår. Kærlighed er et og mekanik er noget andet, og Jesus blev ikke elsket af alle, dengang han vandrede på jorden og viste, hvem Gud er.

 

Det centrale i dåben er tro, og tro kan ikke måles og vejes. Det kan kærlighed heller ikke. Tro er det samme som kærlighed, det er at have Kristus kær, som det står i Joh 21.15-19. Man tager ikke på af at komme til tro. Når Janne har sagt, hun elsker mig, vejer jeg ikke mere bag efter. Ihvertfald ikke af den grund. Men det ændrer hele min verden, det at vide mig elsket. Det der sker, sker på et helt andet plan end det, der sker på sygehuset eller det mekaniske plan, hvor alting kan iagttages og måles og vejes.

 

De, der har prøvet at være nyforelskede, ved at det kan ændre hele verden. Det løser imidlertid ikke så særligt mange problemer - som regel kun meningsløshedens.

 

Det samme gælder for de døbte. Jeg mener ikke, at vi står Guds hjerte nærmere, end dem der ikke er døbte, for Gud er kærlighed. At lade nogle gå fortabt strider mod kærlighedens natur.

 

Men det gør en stor forskel at være elsket og så vide det, frem for at være elsket og ikke at vide det. Der er en hel verden og et helt syn på verden til forskel på at have Kristus til Herre og ikke at have det.

 

Af en eller anden grund er det her noget, mødre véd dybt i deres hjerter, det er altid fædrene, der også går op i det mekaniske...

 

"Nu skal du hen og have vand i håret!" Ja, ja, ja.... og.....