Pejlemærker

En sømand skal bruge mindst to

PEJLEMÆRKER

Til eftertanke når der skal findes vej ud af ratio

3&4. Himlens tal og jordens tal

 

Som mennesker orienterer vi os på kontinentet mellem himmel og jord. Hvad vi er, og hvad vi bliver, er vi i et samspil med de to komponenter. Vi er støv og ånd. Ofte har vi glemt, at der var tre kors, da Jesus blev korsfæstet. Himlens tal er 3. Det er Fader, Søn og Helligånd. 4 er jordens tal. Syd, vest, nord og øst. Korsets fire arme. Og midt i det hele har Gud placeret sig i højde med mennesket....

Pi

 

Havde konfirmanderne valgt at bruge Tau-kors i stedet for almindelige kors foran kirken, kunne man have lavet det tredobbelte kors som et pi. Du véd, cirklens tal 3, med en uendelig række af decimaler: 3.14.....

"Tau" er det sidste bogstav i det hebraiske alfabet. Det er enden på begyndelsen og opfyldelsen af guds mening med mennesket. Som Jesus siger det: "Jeg er alfa og omega"... begyndelsen og enden... Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet.

Cirklens tal og himlens tal er det samme. Spørger du til alle decimalerne i pi? Hvis du følger dem, finder du dit cpr. nummer, dit kondital og beløbet du har på din bankkonto, din dødsdato og meget mere. God fornøjelse.

Vores kirke er rund

 

4 søjler bærer "himlen" i rundkirken. Hér mødes himmel og jord i den urgamle cirkelform, som vi også kan finde på Stonehenge, i solvognen, døbefonten og mange, mange andre steder. Hos os i Horne går cirklen også igen i labyrinten på kirkegården.

Vi elsker himlen og cirkler i Horne

 

En spiral fører ikke kun én tilbage til udgangspunktet, som en cirkel gør, men ind til centrum, ind til midten, hvor alting samles. Menneske og menneske og Gud og menneske.

Man er ikke alene...

..går man op i kirken om natten opdager man, at man ikke er alene inde i kirken. Der udspiller sig en masse fænomener, som man ikke anede eksistensen af. Nu er der jo låst om natten, men du kan komme med ind på denne lille film.